Handelsbetingelser

Danske Kirkers Råds handelsbetingelser

Når du har handlet i Danske Kirkers Råds/Himmelske Dages shop, modtager du en mail med en oversigt over de varer, du har bestilt, dine personoplysninger samt leveringsadresse. Når vi har behandlet din bestilling, vil du sammen med din ordre få medsendt en original faktura som samtidig fungerer som dit købsbevis.

Efter modtagelse af din billet (en pdf-fil) eller fysiske varer beder vi dig kontrollere, at du har modtaget, hvad du har købt. Er der mod forventning sket fejl, eller er de modtagne varer defekte, så kontakt os, hvorefter vi foretager vederlagsfri omlevering samt afholder dine omkostninger med at returnere de fejlagtigt leverede varer. Fortryder du dit køb, har du en fortrydelsesret på 14 dage, som du kan læse mere om nedenfor. Dette gælder dog ikke billetter/armbånd.

Billetter og adgangskort
Det præciseres, at kvitteringen af købt billet ikke er adgangsgivende til Himmelske Dage. Du kan få din billet ombyttet til armbånd ved ankomst til Himmelske Dage i Roskilde - eller i særlige tilfælde ved forsendelse.

Ejerskab og ret til udlevering af deltager-armbånd bevises ved fremvisning af kvitteringen.

Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb af billetter/armbånd.

Du er naturligvis velkommen til at overdrage dine ubrugte adgangsgivende armbånd eller andre billetter til Himmelske Dage til en anden. Men i henhold til lov om videresalg af adgangsgivende billetter til kultur- og idrætsbegivenheder, er det ikke tilladt, at overdrage adgangsgivende armbånd og øvrige billetter på sådanne vilkår, at der søges opnået fortjeneste. Såfremt Himmelske Dage måtte blive opmærksom på, at billetter er videreoverdraget i strid med lovgivningen, vil Himmelske Dage annullere sådanne billetter uden adgang til refusion af billetprisen.

Du kan overdrage armbånd og andre adgangsbilletter med betaling via Himmelske Dage. Det koster et gebyr på kr. 100,- at ændre billetindehaver.

I det øjeblik du tager dit armbånd i brug, er det endegyldigt personligt og må under ingen omstændigheder videresælges eller på anden vis overdrages til trejdeperson. Et armbånd betragtes som ibrugtaget, når det er anvendt til at opnå adgang til et af Himmelske Dages områder. Du må således ikke sælge, bortgive, eller på anden vis give en anden rådighed over et allerede benyttet armbånd. Konstateres misbrug i henhold til nærværende bestemmelse, forbeholder Himmelske Dage sig, at annullere sådanne adgangsgivende armbånd uden økonomisk kompensation.

Særlige regler for grupper
Børn: Adgang til Himmelske Dage er gratis for børn i alderen 0-6 år. Børn i alderen 7-12 år opnår adgang med en børnebillet. Børn i alderen 0-13 år opnår kun adgang i følgeskab med en myndig.

Ung/Studerende: Unge i aldersgruppen 13-17 kan købe billet som ung/studerende. For studerende forventes fremvisning af studiekort. Studiekortet skal være gyldig i hele perioden.

Spørgsmål vedr. levering

Spørgsmål vedrørende dine køb kan ske på telefonnummer +45 20774718.
Du kan også sende en e-mail på adressen presse@himmelskedage.dk.

Fortrydelsesret
Sådan benytter du din 14-dages fortrydelses ved køb af varer

Aflysninger og refundering
Køb af adgangsgivende armbånd til Himmelske Dage samt øvrige billetter refunderes kun såfremt hele arrangementet aflyses. Ændringer i programmet medfører således ikke adgang til hel eller delvis refusion af købesummen. Ved aflysning af et arrangement, refunderes ikke opkrævet ekspeditions- og forsendelsesgebyrer.

Priser
Alle priser på varer i Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage shoppen inkl. 25 % moms. Der tages forbehold for udsolgte varer, trykfejl, prisfejl, afgiftsændringer og lignende. Eventuelle tilbud er gældende, så længe haves. 

Betalingsmåder
Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage shoppen modtager betaling med følgende kort og mobilbetaling:

Porto og ekspedition

Vi leverer ikke billetter eller armbånd pr. post med mindre du har en særlig aftale (fx i forbindelse med store ordre eller gruppebilletter).


Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage shoppen leverer dine fysiske varer som pakke eller brev via PostNord pålagt porto og ekspedition på 59,00 kr. ved forsendelse til hjemmeadresse og 39,00 kr. ved Pakke Pick Up. Vi sender IKKE ud pr. efterkrav!

For forsendelser til udlandet, herunder Grønland og Færøerne beregner vi et fragtgebyr svarende til de til enhver tid gældende takster for Post Nord med omdeling til husstanden.

Vi tilstræber en hurtig levering, men der kan gå op til 14 dage forinden du modtager dine varer. For varer fremsendt til udlandet kan der, afhængig af destination, gå længere tid.

Reklamationsret
Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage yder reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Der ydes 24 måneders reklamationsret på alle varer.

Kommercielle Rettigheder
Uden forudgående udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage, må Danske Kirkers Råds/Himmelske Dages navn, logo, adgangsgivende armbånd, m. v. ikke være genstand for kommerciel udnyttelse. Kommerciel udnyttelse vil blandt andet bestå i videresalg, udlodning i konkurrencer, anvendelse som præmier eller lignende, hvor der samtidig sker markedsføring af en erhvervsvirksomhed. Danske Kirkers Råd/Himmelske Dage forbeholder sig ret til, ved overtrædelse af nærværende bestemmelse, at annullere sådanne adgangsgivende armbånd m. v. samt rejse krav om erstatning.

Købers tilladelse af rettigheder
Når du køber billet til Himmelske Dage og opholder dig på festivalens arealer, accepterer du samtidig, at vores fotografer kan tage billeder/optager video hvor du fremgår, som vi efterfølgende benytter i vores markedsføring eller til redaktionelle formål. Himmelske Dage er ikke forpligtet til at yde dig kompensation herfor.

Force Majeure
Himmelske Dage fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder for hvilke Himmelske Dage ikke har rådighed over (force majeure).

Sådanne omstændigheder kan bl.a., men ikke kun naturkatastrofer, ændret lovgivning, terror, brand samt anden uforudset skade på varelager, myndighedsrestriktioner, herunder importrestriktioner, eller salgsforbud.

Klager via EU's Online Dispute Resolution:
EU har gjort det lettere for forbrugerne at klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne. Hvis du ikke mener, at Himmelske Dage har levet op til dine forventninger kan du klage her eller skrive direkte til shop@himmelskedage.dk.

Roskilde, November 2021